Familie, søskende eller nærmeste pårørende – er også en del af behandlingen.
En familie skal fungere og kunne rumme barnets særlige vanskeligheder. Så hvordan kan man forholde sig, når ens barn er psykisk sårbart? Hvornår kan man som forældre stille krav eller sætte grænser? Hvad kan ens barn tåle? Hvad er sygdom og hvad er pubertet/sen udvikling?

Der er fortsat meget tabu omkring psykisk sygdom. En familie bliver tit hårdt ramt, når et barn/ung får en psykiatrisk diagnose. Mange forældre føler skyld eller skam, og søskende kan føle sig tilsidesat.

At dit barn/søskende har en psykiatrisk diagnose gør ikke dit ham/hende til en helt anden, men der er opstået en ny situation, hvor der skal tages hensyn til en sårbarhed, som både den unge og familien skal lære at leve med - hvordan kommer man som familie videre i livet?

Uanset hvilken form for lidelse eller vanskeligheder som det drejer sig om, vil det altid påvirke den unges nærmeste pårørende meget. Derfor er det vores erfaring, at det ofte er hensigtsmæssigt at der i behandlingen indgår pårørendesamtaler. Her får den unge og dennes familie mulighed for at rydde op i misforståelser, smertefulde oplevelser og samtidig lære hvad sygdommen går ud på og hvordan alle parter kan lære at leve med den, så den ikke konstant virker som en kæp i hjulet for den unge eller familien.